Om Bim Bam Banana

Den nye butik Bim Bam Banana har gaven, du ikke vidste eksisterede, til manden der har alt. Og inden for denne genre hører både trådløse pruttemaskiner og mini-overvågningskameraer.
Hvorfor nøjes med at give en potteplante eller tre par underbukser i gave, når du kan komme med kuglepennen, der giver stød, eller den trådløse pruttemaskine med fem forskellige lyde fra underlivet.
»Du bliver det sociale midtpunkt til festen, når du har sådan en gave med. Og hvor lang tid kan folk egentlig huske, at de har fået tre flasker rødvin?« spørger Peter Bindner, manden bag Bim Bam Banana - butikken i Hyskenstræde 14 i København, der har gaverne, du ikke vidste eksisterede. Men som vi alle, ifølge Peter Bindner, har god brug for.
»Flere af dem er meget funktionelle. Som for eksempel politiker-øresneglen der hyler, når du sidder og 'nikker'. Så falder du ikke i søvn bag rattet mere,« siger han.
Og skal 'the voice changer' så ikke også nævnes: Maskinen, der giver ængstelige gamle damer mulighed for at svare telefonen med ny mandsstemme, hvilket øjensynligt vil skabe vild forvirring i den anden ende af røret og skræmme potentielle voldsmænd væk.

Gadgets til manden der har alt

Og så har butikken, ifølge Bim Bam Bananas bagmand, gaven til manden, der har alt
»80 procent af Københavns butikker er rettet mod kvinder. Her er et sted, der først og fremmest henvender sig til manden,« siger Peter Bindner og tilføjer, at derfor er butikken også indrettet med 'drengedrømmen' i tankerne - med skabe med kæmpemøtrikker og en hemmelig dør i bogreolen.
Men en lille krumme er der dog til kvinderne: Et par lyserøde klipklappere, der laver aftryk i sandet med ordene 'make love'. Hertil må det dog nævnes, at den mandlige pendant skriver 'shag me' i sandet hele vejen hjem til strandhotellet.
Overvåg barnepigen eller svigermor med dette bamse-minikamera. Hvor galt det kan gå, husker vi nok fra filmen 'Meet the Parents'.

Bim Bam Banana er en del af PB ACTION.

Bim Bam Banana er en del af Danmarks største fest & eventbureau PB ACTION.
Festarrangør PB ACTION arrangerer festlig firmafest, gallafest og flotte jubilæums-fester inklusive den lækreste mad. I hele Danmark for op til 100.000 gæster. Afvikling af kæmpe kultur events og koncerter. Kreative produkt events inklusive massiv PR og presse. VIP Gallapremierer, VIP database, Udgiver af Ugens VIP-Liste. Firmafester og firmaevents i hele landet.
Fantastisk kreativitet, super service, perfekt logistik.
www.pbaction.dk

Ny bog med sjove håndværkerhistorier.

Bogen HÅNDVÆRKER ALLERGI beskriver på en sjov måde de pudsige og vanvittige situationer, der ofte opstår mellem kunden og håndværkerne.
Læs mere om bogen Håndværkerallergi.








Tilmeld
Frameld